Vikingerne efterlod os vidnesbyrd om deres kultur: runerne. Vi finder dem på genstande, sten, tatoveringer osv. De blev brugt af både vikingerne og i keltiske sprog og udgør et kommunikationssystem bestående af 24 skandinaviske tegn eller konstellationer.
Vikingernes alfabet beskrives ofte som havende mystiske oprindelser og en skæbne, der virker uforanderlig. Dette berømte alfabet er også kendt under navnet “Futhark” eller runer. Ordet “futhark” stammer fra det gotiske norrøne udtryk “rûn”, som bogstaveligt talt betyder “hemmelig skrift”. Det er derfor ikke overraskende, at dette alfabet ikke blot er en samling af bogstaver, men at det også har en gådefuld og mørk side.
Vikingerne og deres alfabet
Det runiske alfabet er opdelt i tre familier, kendt som Tyrs æt, Hagalls æt og Freyrs æt, hvor hver familie består af 8 runer. Det minder om en tilpasning af det etruskiske, rætisks, camuniske, italiske eller latinske alfabet. Desuden har navnene på visse bogstaver fået forskere til at etablere en direkte forbindelse mellem dette symbolsystem og det arkaiske græske alfabet.
Runeskrifter læses fra venstre mod højre, men også i modsat retning. Alfabetet består af lodrette og skrå streger, da runerne næsten ikke har vandrette eller buede linjer. Dette skyldes sandsynligvis, at de stykker bark, de blev indgraveret i, ikke gjorde vandrette streger mulige. Skriften ville have været ulæselig på grund af træets årer, og fordi materialet ville flække eller tage skade.
Gennem årene har verden set mange varianter af det runiske alfabet. Den ældste version af runerne, “den ældre Futhark”, bestod af 24 bogstaver og blev brugt mellem det 2. og 8. århundrede.
@jeje_et_lulu
Med fremkomsten af gammelengelsk så man en anden form for runealfaet bestående af 36 runer, kendt som Futhorc. Andre former fra det gammelengelske alfabet, såsom “thorn” og “wynn” runerne, blev tilføjet. Den ældre Futhark blev senere forenklet til en ny version bestående af 16 runer, kendt som “den yngre Futhark”.
Denne sidste variant blev senere forenklet yderligere for at give ophav til Hälsinge-runerne. Omkring år 1100 forsvandt alle disse varianter, og de blev erstattet af middelalderlige runer bestående af 27 bogstaver. Der findes to nyere versioner af Futhark: den danske version med korte kviste og den norsk-svenske variant, der kendetegnes ved sine lange kviste. I visse isolerede områder fortsatte man med at bruge runer helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede.
Brugen af runer blandt vikingerne
Ifølge vikingernes mytologi blev runerne først opdaget af guden Odin. Han siges at have tilbragt 9 dage og 9 nætter hængende efter fødderne i et træ, uden hverken mad eller drikke, hvorefter kendskabet til runerne blev overleveret til ham. Under alle omstændigheder har runerne en spådomsmæssig betydning.
I magiens verden er runerne ikke bare tilfældige bogstaver. Husk på, at Loke blev støttet af vikingernes runer i sin ambition om at få magten over Thor. Disse symboler har alle et navn, en udtale, en betydning og en særlig historie. Deres mystiske aspekt er bestemt ikke et resultat af tilfældigheder gennem tiden. Vikingerne havde for vane at indgravere runer på trægenstande eller vedhæng for at beskytte sig mod gudernes vrede. Den spirituelle dimension var altafgørende i deres dagligdag.
For dem var det en enorm ære at dø i kamp. De tøvede ofte ikke med at søge råd hos vikingernes spåmænd for at få vished om kommende kampe. Det var endda en skik blandt høvdinge, for hvem analysen af runerne tjente til at afsløre gudernes vilje.
@bdebalc
Runer til spådom
Runer er normalt indgraveret på små sten, som sælges af spåmænd til oplæg. Når de trækkes af en person, kan de afsløre informationer, der ellers er utilgængelige for mennesker. Spåmanden skaber det rette miljø med stearinlys, røgelse, blid musik osv. Trækning af runesten foregår omtrent ligesom oplæg af tarotkort.
De afslører informationer om fortiden, nutiden og fremtiden. Under alle omstændigheder er det kun en spåmand – en person med ekstrasensoriske evner, en person der er i stand til at forbinde elementerne med hinanden – der kan analysere og give den korrekte fortolkning af runerne.
Man tilskrev dem evnen til at skabe forbindelse mellem de døde og de levende, fordi de var forbundet med guden Odin. De illustrerer enten det guddommelige, det imaginære, det naturlige, det meteorologiske, det vegetabilske eller det menneskelige. Desuden viser en nærmere analyse af deres rækkefølge i alfabetet, at runerne afspejler en spirituel udvikling.
De blev brugt af vikingerne, ikke kun til at kommunikere med hinanden, men også til at tale med den overnaturlige verden. Runesten fungerede som en passage fra den naturlige verden til den overnaturlige. Du vil bemærke, at de bruges i litteraturen til at omgive begivenheder med mystik. Et eksempel er Jules Vernes’ “Rejsen til Jordens indre”, som begynder med en hemmelig kode sammensat af runer.
