Fafnir er en legendarisk drage i den nordiske mytologi, og han var søn af Hreidmar. Han var også bror til dværgesmeden Regin og til Ottar. Efter at guderne ved et uheld havde dræbt Ottar, tilbød de Hreidmar en kompensation. Denne kompensation var dværgen Andvaris guld. Andvari, der var rasende over at blive tvunget til at opgive sin rigdom, kastede en forbandelse over den.
Drevet af grådighed dræbte Fafnir og Regin deres far. Men Fafnir tog alt guldet til sig selv og forvandlede sig til en drage for bedre at kunne beskytte det.
Legenderne fortæller, at Nibelungerne var elversmede, eksperter i at smede metal til sværd, skjolde og andre uovervindelige våben. I mørket i grotterne, der førte til Nibelungernes land, lå store skatte gemt. Selvom mange ønskede sig dem, kunne ingen få adgang til skatten, da den blev bevogtet af den frygtelige drage Fafnir. Mange helte og krigere forsøgte at tage Nibelungernes skat, men de blev alle besejret af uhyret.
Mimirs hævn
Grotteåbningen lå midt i en kold skov. Det var her, nissen Mimir boede. Han havde engang været en Nibelunge, men nu var han isoleret, alene i skoven… Han ønskede at få fat i skatten, men var blevet smidt ud af det underjordiske rige.
Mimir brugte sine dage på at tænke over, hvordan han kunne få fat i det, han ville have, men han var en kujon og for svag til at kæmpe mod dragen. Indtil den dag skæbnen ville, at han mødte et barn.
En sommermorgen opdagede Mimir en nyfødt baby nær sin grotte. Det så ud til, at barnet for nylig var blevet forladt, svøbt i en storslået kappe.
Ved siden af lå et knækket sværd af imponerende størrelse. Mimir elskede sværdet og var imponeret over barnets kropsbygning og styrke. Han tænkte, at begge dele kunne være ham til nytte, og besluttede at opfostre barnet.
Oplev vores vikingesmykker
Siegfried og dragen Fafnir
Da drengen var blevet stor, besluttede Mimir at reparere sværdet, som drengen havde haft ved sin side, da han fandt ham i skoven. Det enorme sværd krævede drengens ekstraordinære styrke.
Mimir lærte drengen alt, hvad han vidste om sværdkunst, og hvordan en ridder skulle opføre sig. Men frem for alt indpodede han ham en længsel efter eventyr og kærlighed gennem prøvelser og farer. Han håbede, at han kunne hævne sig på Nibelungerne, og at drengen ville hjælpe ham med at få fingrene i skatten.
Drengen hed Siegfried og var søn af Sigismund, frankernes store konge af Odins slægt, og af den smukke Siglida, hvis navn betyder sejrsbeskyttelse. Hans fars rige lå mod nord.
Med Siegfrieds sværd og mod planlagde Mimir sin hævn. Han overbeviste den unge mand om at konfrontere den frygtindgydende Fafnir. Siegfried drog derfor ind i skoven, hvor dragens grotte lå. Han vidste fra Mimirs råd, at en uovervindelig drage befandt sig i sin hule. Han vidste også, hvordan han skulle lokke den ud.
Ved indgangen til grotten begyndte han at spille en blid melodi på sit sølvhorn. Musikken vækkede dragen og fik den til at forlade sin grotte. Siegfried ventede på dragen, skjult mellem træerne, og før den kunne se eller lugte ham, gennemborede hans mægtige sværd Fafnirs hjerte.
Mens Fafnir lå for døden, tilstod han over for Siegfried, at han i en anden tid havde været en mægtig kæmpe. En forbandelse var blevet kastet over ham, som forvandlede ham til en drage, dømt til at dø for den unge mands hånd. Dragen forudsagde også, at han ville forelske sig i en kvinde, som ville blive hans undergang.
Da Siegfried trak sværdet ud af dragens krop, ramte en strøm af kogende blod hans hånd og brændte ham. For at lindre smerten fra forbrændingen førte den unge mand sin hånd til munden og rørte ved sine læber med dragens blod.
I det præcise øjeblik indså Siegfried, at han havde fået evnen til at forstå fuglenes sang. De afslørede for ham, hvor Nibelungernes dyrebare skatte var gemt, og hvordan han kunne trænge ind i grotterne for at finde dem.
Gennem fuglene opdagede Siegfried, at hvis han badede i dragens blod, ville han blive udødelig. Derfor badede helten i Fafnirs blod, før han gik ind i grotten. Dog blev et lille lindeblad siddende fast på hans ryg, hvilket efterlod et punkt, som dragens blod ikke kunne beskytte…
Nibelungernes skat
Siegfried vidste takket være fuglene, hvordan han skulle finde frem til skatten. Han vidste også, hvilke genstande der var de mest værdifulde i grotterne. Han tog kun usynlighedshjelmen og en magisk ring. Den, der bar ringen, ville opnå en uovervindelig magt over verden. Hvad Siegfried ikke vidste, var, at ringen var forbandet og ville bringe ulykke over den, der ejede den.
Da Siegfried forlod grotten, hørte han fuglene igen. Denne gang fortalte de ham om Brunhilde, en krigerprinsesse, den smukkeste af kongen af Burgunds døtre, og han lod sig rive med af ordene, forestillede sig den unge kvinde og glædede sig til at møde hende.
Dette eventyr slukkede ikke hans tørst efter succes. For at møde Brunhilde rejste han gennem mange lande og kæmpede mod utallige krigere. Han genvandt sin trone og formåede at blive en endnu mere berømt konge end sin far.
Men som Fafnir havde forudsagt, ville kærligheden til denne kvinde også bringe ham de største ulykker…
