Som trofaste følgesvende var vikingeskjolde det primære våben, som de skandinaviske krigere benyttede under de angreb, de udførte mod deres europæiske naboer.
Men fremstillingen af disse cirkulære våben er en del af en bevaret tradition. Selvom ingen dokumenter fra de nordiske folk beskriver vikingeskjoldenes egenskaber præcist, har forskning afsløret mange detaljer om dem.
Skjoldpladen
Vikingeskjoldene var tynde ved kanterne og havde en gennemsnitlig tykkelse på 60 mm. De havde en rund form og en gennemsnitlig diameter på mellem 80 og 90 cm. Da det ville have været svært at finde træer med en sådan diameter til at fremstille så mange skjolde, brugte man i stedet tilpassede brædder med lille bredde.
@leslie.joursdorage
Det bestod af et lag af omkring syv eller otte brædder af hvidfyr. Brædderne blev placeret side om side og limet sammen. Konstruktionens styrke blev forstærket af håndtagets beslag, umboen (skjoldbulen) og læderkanten.
Visse udgravninger har afsløret, at små jernbeslag eller bronzeblade nogle gange blev tilføjet regelmæssigt over læderkanten for at skabe en jævn overgang, især hvis kanten var blevet beskadiget.
En beklædning af læder
Middelalderlige vikingeskjolde var kantet med kalvelæder og betrukket med lammeskind eller kalveskind på både for- og bagsiden. Træpladen er således placeret som en sandwich mellem læderstykkerne.
For at kunne modstå de nådesløse stød fra spyd, sværd og fjendernes økser, var de forstærket med læder. Selvom det virker indlysende, er det først for nylig, at arkæologiske udgravninger har fundet fire middelalderlige skjolde fra Nordeuropa.
De stammede fra perioden fra 500 til 580 før vor tidsregning. Disse fund har gjort det muligt at fastslå, at vikingeskjoldene var dækket af beskyttelse, der skulle gøre dem mere modstandsdygtige.
En overflade behandlet til at modstå tidens tand
Selvom det er sandt, at skjoldene var dækket af læderbeskyttelse, er spørgsmålet, om læderet var råt, garvet eller ubehandlet. Takket være analyser af mikrofibre udtaget fra læderkanterne, blev der fundet garvesyre i læderet. Yderligere forskning afslørede, at udover kvie- og kalveskind blev også lammeskind brugt.
Selvom brugen af lammeskind i skjoldfremstilling blev forbudt ved en engelsk lov omkring år 930 på grund af dets lave modstandskraft, blev det stadig brugt af visse producenter, fordi det var mest tilgængeligt. De havde lam på deres gårde. For at kompensere for den relative svaghed behandlede de materialet med garvestoffer for at øge dets styrke og holdbarhed.
@gagadzillartclay
Dekorationen
Nogle af de skjolde, der blev fundet under arkæologiske udgravninger, især dem fra Gokstad-skibet (Norge, 905 e.Kr.), var ikke kun dækket af læder. De var også malet.
Husk, at vi i starten af denne artikel nævnte, at tykkelsen på disse våben generelt var omkring 60 mm. Du er sikkert overrasket over at indse, at disse våben ikke var så robuste, som du måske forestillede dig. Lad os bare sige, at forskerne havde samme tanke.
For at bekræfte, om der virkelig var tale om skjolde brugt i kamp, eller om det blot var dekorative genstande, blev der udført undersøgelser. Resultaterne beviste, at disse vikingeskjolde var funktionelle til kamp. Deres overflade var ofte malet i gul, sort eller rød.
Centrale huller
I midten havde vikingeskjoldene cirkulære huller, hvorigennem man førte og fastgjorde lædersnore for at sikre læderbeskyttelsen. Man må antage, at læderstykkerne ikke var brede nok. For at dække deres våben helt, måtte krigerne derfor binde to stykker læder sammen.
Håndtaget eller grebet
Håndtagene på vikingeskjoldene var lange og kunne måle skjoldets diameter. Mod deres to ender var de tilspidsede. Deres afslutning kunne være spatelformet, så enderne var sømmet direkte fast til skjoldpladen.
@terredecuir
Umboer og nitter
De cirkulære huller i midten af de middelalderlige vikingeskjolde var dækket af en stål-umbo formet som en halvkugle med en diameter på ca. 15 cm. Umboerne blev normalt holdt på plads af jernnitter med et stort, fladt eller banket hoved på begge sider.
Det skal bemærkes, at umboerne kunne have to hovedformer. Nogle havde en udtalt hals og en ret høj kuppel, mens andre modeller havde en hvælvet bund uden hals.
Andre modeller af umboer fandtes også, men de var sjældne. Der er tale om modellen med huk-stilling, den koniske model (nogle gange udstyret med en knap i toppen), modellen med takkede kanter, vinklede modeller, raffinerede modeller osv.
Det skal også bemærkes, at mange andre metalbeslag findes på de skjolde, der er fundet under udgravninger. I de udgravede grave har man fundet ringe placeret på bagsiden af skjoldet, holdt af øjer, der går gennem pladerne og i visse tilfælde gennem håndtaget. Disse ringe tjente sandsynligvis som ophæng eller fastgørelsespunkt.
I dag har disse opdagelser gjort det muligt at reproducere helt autentiske modeller af vikingeskjolde.
